Orkesterets dirigent
Komponist og dirigent
Fra efterårssøæsonen 2024 har orkesteret fået ny dirigent, Rasmus W.M. Beyer.
Det er med stor glæde, at vi herved byder Rasmus velkommen til JAO.
Rasmus er i gang med sin uddannelse på AM-linjen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han er fra Randers, og sine første ensembleoplevelser fik han i sin gymnasietid samt senere i Sct. Peders Kirke under nu afdøde organist og korleder Karsten Blonds ledelse.
Rasmus Beyer bor i Aarhus, hvor han er aktiv, dels som dirigent for Jysk Akademisk Orkester og Vibykoret, dels som korsanger i flere af byens gode kor. Udover sin rolle som musikalsk leder er Rasmus også en flittig komponist.
Jysk Akademisk Orkester er det første orkester, Rasmus leder som fast dirigent.
“Jeg har allerede haft gode oplevelser med orkesteret, så nu glæder jeg mig meget til det faste samarbejde. Klassisk orkestermusik er helt vildt spændende for mig, da det indeholder både akademiske og følelsesmæssige oplevelser.“
Stryger-instruktør
Violinist og komponist
Anne Sophie er en alsidig musiker med særligt fokus på samspillet mellem skabelse og fortolkning. Anne Sophie er Anne Sophie har en doktorgrad i violin og en kandidatgrad i komposition fra Stony Brook University i New York, hvor hun har undervist i violin og kammermusik.
Hun har tidligere studeret ved New England Conservatory i Boston, Musikhögskolan i Malmø og Det Jyske Musikkonservatorium.
Som kunstnerisk leder af New Music for Strings (Danmark og USA) organiserer Anne Sophie koncerter og optræder over hele verden.
Anne Sophie underviser på alle niveauer.